INTERVIEW MED ANNA NABULYA
Leder på projektet i Uganda
Hvordan er forløbet for de piger, som er tidligere prostituerede, og som nu får et uddannelsesforløb for at blive skræddere? Hvordan er uddannelsen bygget op fagligt? Hvor lang tid er de hhv. under uddannelse og efterfølgende elev? Hvor lang tid varer forløbet fra start til slut?
Den praktiske del af uddannelsen til eksempelvis syerske + praktiktid tager fra omkring seks måneder til et år. Gennem uddannelsen er pigerne også en del af en mentorordning, hvor de får støtte til at lægge deres liv om, og de lærer, hvordan man driver forretning og håndterer økonomi. Under forløbet får pigerne også besøg af rollemodeller og ressourcestærke piger og kvinder fra samme branche og lokalområde. De kommer for at vise pigerne, at det er muligt at ændre kurs og for at undervise og motivere dem.
Inden pigerne er helt færdige med uddannelsen, får de hjælp til at finde en praktikplads.
Når uddannelsen er afsluttet, får pigerne hjælp til at komme videre, blandt andet med en lille startpakke, som indeholder de mest nødvendige redskaber - for eksempel en symaskine - for at kunne gå i gang med at arbejde som syerske i en butik/et syværksted eller hjemmefra. Dette afgøres individuelt, da nogle af pigerne har små børn, som skal passes og derfor bliver nødt til at kombinere pasning med arbejde. Tager man ikke højde for dette, risikerer man, at nogle af pigerne må opgive at have et arbejde, fordi de er alene med børnene.
Baseret på forretningsplaner, som pigerne laver i løbet af uddannelsen, får nogle af pigerne hjælp til at gå sammen som gruppe og får herefter tilbudt et lokale med alt det udstyr, de har brug for. Pigerne får hjælp og støtte til at samarbejde og opmuntring til at blive sammen i et team og starte en lille forretning, hvor de selv designer og producerer tøj.
Projektet indebærer også, der bliver holdt øje med pigerne i seks måneder til et år efter endt uddannelse. Ansatte fra projektet fortsætter med at besøge pigerne for at sikre sig, at alt går, som det skal. I denne periode får pigerne også råd og hjælp til at løse eventuelle problemer eller tvivlssituationer, som opstår i de forskellige butikker/værksteder. Når perioden er slut, er det op til pigerne at stå på egne ben - dog ikke uden en støttegruppe i lokalområdet, hvor pigerne fortsat kan komme og bede om råd. Gruppen består som regel at både familie, venner og andre frivillige som er eller har været i en lignende branche. Hvis der er enkelte piger, som ikke føler sig klar til at klare sig selv endnu, bliver der holdt særligt øje med dem.
Nogle af pigerne vender også tilbage til skolen for at tage en overbygning, og gennem projektet kan de få vejledning til at vælge den helt rigtige og godkendte overbygning. De piger, som ikke vil tage en overbygning, får et bevis på, at de har gennemført netop denne grunduddannelse, som er baseret på at rehabilitere udsatte unge.
Ifølge projektbeskrivelsen bliver mænd i området informeret om kvinders rettigheder, seksuel sundhed osv. Men hvordan får de den viden? Bliver de opsøgt – og af hvem? Vi bruger flere forskellige metoder til at nå ud til mændene gennem projektet:
En metode er, at piger og kvinder mødes i et af områdets sundhedscentre. Her kategoriserer og identificerer de, hvilke mænd som mangler viden om pigers og kvinders rettigheder. Ofte handler det om mænd, som kører boda boda (cykel- eller motorcykeltaxi), bager chapatis (fladbrød), arbejder i små spillekiosker, på hoteller eller i barer og kører taxi. Når de har fundet frem til, hvilke mænd det handler om, finder de ud af, hvor man kan finde dem. Herefter tager de mandlige ansatte i projektet ud og taler med de identificerede mænd. De taler blandt andet om sex og sundhed/sygdomme og om pigers og kvinder ret til at bestemme over egen krop.
En anden metode er at arrangere forskellige aktiviteter henvendt til mænd på offentlige steder, hvor der foregår sport. En aktivitet her kunne være, at mænd bliver tilbudt rådgivning om og test af HIV samt får viden om prævention, behandling af seksuelt overførte sygdomme og om pigers og kvinders ret til at bestemme over egen krop.
En tredje metode er, at afholde dialogmøder, informationsmøder og workshops, som handler om pigers og kvinders rettigheder, kønsbaseret vold, sex og sundhed/sygdomme, beskyttelse mod HIV og om alvoren af misbrug af alkohol og stoffer.
En ny metode, som afprøves netop nu, er, at de ansatte i projektet tager kontakt til de mænd, som reelt kommer til møde i lokalområdet for at tale om finansielle lån. Her fortæller de ansatte mændene om pigers og kvinders rettigheder og om sex og sundhed/sygdomme. Det er en anderledes måde at nå ud til mændene på, men indtil videre ser det ud til at virke.
Sundhedscentre og sikre opholdssteder for unge i lokalområdet er en anden metode, hvorpå man kan nå ud til drenge og mænd. Her kan de unge stille spørgsmål og få viden om alle de emner, som projektet handler om.
En meget udbredt metode er også peer-to-peer-metoden, hvor udvalgte drenge og mænd bliver trænet i at videregive viden fra projektet til jævnaldrende. På den måde fungerer de som en slags ambassadører for alt det, projektet står for - og ofte lytter man mere til dem, som ligner en selv.
